21. september 2019

Har mit barn støvallergi?

Oplever du tit dit barns næse stopper, løber, klør eller har gentagende nysen?

Hvis du oplever symptomer som disse, kan det måske skyldes barnet har udviklet husstøvmideallergi. Dit barn vil oftest opleve symptomerne om natten og om morgenen. Hvis du oplever dit barn tit vågner og ikke føler sig udhvilet kan dette godt skyldes husstøvmider.

Husstøvmider findes eksempelvis i vores senge, og da barnet ofte tilbringer op til 12 timer i deres seng, bliver de hurtigt eksponeret for støvmiderne i mange timer.

Hvis man ikke tager fat i problemet hurtigt kan husstøvmideallergi på sigt påvirke dit barns energi og koncentration, og allergien kan føre til udvikling af allergisk astma.

Har dit barn allergi, astma eller følsomme luftveje?

Støv kan være med til at forværre disse symptomer. Du kan dog ikke fjerne barnets allergi ved at gøre rent, men du kan mindske symptomerne og hjælpe barnet godt på vej til en god nattesøvn.

Brug ikke parfume i rengøringsmidler

Hvis du bruger rengøringsmidler med parfume, kan dette være med til at skabe ubehag i forhold til dit barns allergi og i forvejen følsomme luftveje. Minimer derfor risikoen og undgå kraftige dufte. Sørg for du ofte lufter ud. Vi anbefaler du lufter ud ca. 5-10 min. 2 gange om dagen, gerne morgen når man står op, og igen inden I går i seng.

Hvor ofte bør man gøre rent?

Det er individuelt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor er der ikke nogle faste regler for hvor ofte, du bør gøre rent. Vi anbefaler en ugentlig rengøring med en supplerende hovedrengøring mindst én gang om året.

F.A Rengøring tilbyder forskellige abonnementer på privat rengøring, så du slipper for den ugentlige rengøring, og kommer hjem til et skinnende rent hjem.